Natfærge: den ærlige søvnsammenligning

Hvad køreplanerne siger

Som natoverfart har vi talt hver afgang, der lægger fra mellem kl. 18 og 3 og er mindst seks timer undervejs — altså alt, hvor man realistisk overnatter om bord. Det giver 1.178 afgange på 101 ruter, godt fem procent af alt i arkivet. Fordelingen er entydig: Næsten halvdelen lægger fra mellem kl. 21 og 23, og kl. 22 alene er med 263 afgange den mest populære afgangstid blandt Europas rederier. En anden klump ligger ved kl. 18–20, især på de lange Middelhavsruter og i Adriaterhavet, hvor skibene stadig lastes om eftermiddagen.

I den anden ende af natten er billedet lige så klart. To ud af tre natfærger lægger til mellem kl. 6 og 9. Tre ud af ti er inde før kl. 7, hver tiende før kl. 6. Rederierne lægger ankomsten tidligt med vilje, så lastbilchauffører og pendlere kan bruge arbejdsdagen — feriegæsten i kahytten er ikke målestokken.

Om natten sejler skibet ofte langsommere — med vilje

Lægger man dag- og natafgangen på samme rute ved siden af hinanden, ser man et mønster, der overrasker mange: Natfærgen tager længere tid. Ikke fordi skibet er langsommere, men fordi rederiet trækker overfarten ud. Ingen vil ankomme kl. 3 om natten, så skibet sejler med nedsat fart eller ligger en tid på reden uden for havnen. For passageren betyder det mere tid i køjen, for rederiet mindre brændstof — begge parter er tilfredse.

Det mest ekstreme eksempel er Tallinn–Helsinki: Om dagen er overfarten klaret på to timer, natafgangen kl. 22:25 tager syv en halv. Rederiet sælger ikke en overfart, men en overnatning — et flydende hotel, der tilfældigvis lægger til i nabolandet om morgenen. Fra dansk side findes den samme logik på Køge–Rønne: Hammershus sejler kl. 00:30 og bruger fem en halv time på en tur, som dagafgangen fra Rønne klarer på samme tid — det er ikke skibet, der er langsomt, det er ankomsten kl. 6, der er målet. Undtagelsen bekræfter reglen: Stockholm–Turku er lidt kortere om natten, fordi dag- og natskibe anløber forskellige steder på Åland med forskellige liggetider.

Regnestykket, der mangler i brochuren

Afgang kl. 22, ankomst kl. 6, altså otte timers søvn? Sådan fungerer det ikke. Træk tiden fra efter afgang, indtil I er i kahytten, og skibet ligger roligt. Træk tiden fra før ankomst, hvor I bliver vækket, skal rømme kahytten og gå ned til bildækket — udkaldet kommer på de fleste skibe et godt stykke tid, før trosserne går i land. Og træk den tid fra, hvor I alligevel ikke sover, fordi omgivelserne er nye. Realistisk bliver der fem til seks timers søvn ud af en overfart på otte timer. På de korte Østersønætter bliver det stramt.

Kolonnen yderst til højre er et skøn med en times fradrag efter afgang og en time før ankomst — ikke en måling, men en tommelfingerregel, der holder i praksis. Rejser man med børn eller sover dårligt i fremmede senge, regner man hellere en time mindre. Køge–Rønne er en særlig sag: Med afgang kl. 00:30 er det reelt en halv nat — man går om bord, når andre for længst sover, og er i Rønne, før kaffen er brygget. Til gengæld ligger hele dagen på Bornholm foran én.

Kahyt, sæde eller hvilestol

På omkring tre ud af fire natafgange i arkivet tilbydes en kahyt; på mange natruter — Fjord Lines Norgesruter hører til dem — er den ligefrem obligatorisk, og det står i bookingdialogen. Hvor den er frivillig, kan det betale sig at kigge på rejsetiden. Under syv timer er kahyttillægget ofte svært at forsvare, fordi man alligevel kun ligger ned nogle få timer. Fra ni timer er kahytten næsten altid det bedre valg — ikke kun for sengens skyld, men for dørens. Den, der nogensinde har prøvet at sove i en hvilestol ved siden af et busselskab, ved hvorfor.

Indvendig eller udvendig kahyt betyder mindre om natten end om dagen: Det er mørkt, og vinduet viser sort vand. Vigtigere er, hvor i skibet kahytten ligger. Kahytter langt fremme mærker søgangen mere, kahytter direkte over bildækket hører lastbilerne blive rangeret om morgenen. Hele afvejningen står i vores artikel om kahyt eller sæde.

Den tidlige ankomst: velsignelse og forbandelse

Hver tiende natfærge ankommer før kl. 6. Barcelona–Palma lægger til kl. 05:30, Rostock–Trelleborg kl. 05:40, Piræus–Chios kl. 04:15, Køge–Rønne og Ystad–Świnoujście kl. 6. For bilister med lang videre kørsel er det en gave: Man ruller af skibet, før myldretiden begynder, og har hele dagen foran sig. For alle andre er det et problem, for kl. halv seks har hverken hotellet eller caféen ved havnen åbnet.

Om man må blive liggende i kahytten efter tillægning, håndterer rederierne forskelligt — på nogle ruter er det planlagt og tilbydes ved bookingen, på andre gøres skibet straks klar til returrejsen. Spørg før bookingen, ikke ved check-in. Og læg ikke dagens første aftale på destinationen før kl. 9, selvom ankomsttiden lover kl. 6.

Hvem natfærgen kan betale sig for

Sådan planlægger du natoverfarten

Ofte stillede spørgsmål