Søsyge på færgen: hvad der hjælper, og hvad der ikke gør

Hvorfor man overhovedet får det skidt

Balanceorganet i det indre øre registrerer skibets bevægelse. Øjnene ser derimod et rum, der står stille — kahyttens væg, bordet, bogen. De to meldinger passer ikke sammen, og hjernen svarer med kvalme. Derfor hjælper alt, der gør modstriden mindre, og alt, der gør den større, forværrer det.

Deraf følger den vigtigste regel: ude på dækket med horisonten i sigte ser øjnene den bevægelse, øret melder. Bøjet over mobilen i en salon ser de det stik modsatte. Det er derfor, en plads i frisk luft virker bedre end de fleste midler.

Hvor du bør sidde

Et skib bevæger sig omkring sin midte. Jo længere du er fra midten, desto større er udsvingene — værst forude i stævnen og agter, og mærkbart værre på øverste dæk end nede. Det roligste sted er altså midtskibs og så langt nede som muligt.

Det samme gælder kahytter på natruterne til Oslo. Er du modtagelig, så tag en kahyt midtskibs på et af de nedre dæk frem for udvendig kahyt helt forude med panoramavindue. Og at ligge ned er bedre end at sidde: vandret registrerer balanceorganet mindre udsving.

Hvilke ruter det handler om

De store færger på Nordsøen og til Norge er tunge skibe med stabilisatorer — på dem mærker man forbløffende lidt, selv i frisk vind. Ubehageligt bliver det snarere på to andre typer: små, hurtige katamaraner og hurtigfærger, der slår i bølgerne i stedet for at skære igennem dem, og på åbne strækninger uden læ fra land.

Om efteråret og vinteren er det især Skagerrak mellem Hirtshals og Norge, den åbne del af Kattegat mod Göteborg og Oslo samt Nordsøen. Rødby–Puttgarden og Helsingør–Helsingborg er uproblematiske selv i blæst, ganske enkelt fordi de er ovre efter 20 til 45 minutter. Og de græske og adriatiske ruter, som mange danskere sejler om sommeren, er da rolige — men kan om vinteren gynge grundigt, når bora eller meltemi sætter ind.

Hvad der hjælper — og hvornår

Det afgørende ved midler mod transportsyge: de virker forebyggende. Taget når kvalmen først er der, kommer de som regel for sent. Ved du, at du er modtagelig, så tag dem før afgang — tiden står på pakningen, og på apoteket får du en anbefaling, der passer til dig og til overfartens længde. Vær opmærksom på advarslen om trafiksikkerhed, hvis du selv skal køre efter ankomsten.

Uden medicin gør kombinationen af plads og blik det meste: midtskibs, frisk luft, horisonten i sigte, ingen læsning og ingen mobil. Spis en lille smule, men intet tungt og intet fedt — helt tom mave gør det oftest værre, ikke bedre. Alkohol forværrer det pålideligt.

Går det alligevel galt: ud i den friske luft, sæt eller læg dig, fasthold horisonten, træk vejret roligt. Kold luft i ansigtet hjælper mange. Og til planlægningen: efter ankomsten forsvinder følelsen som regel hurtigt, men en let gyngen kan hænge ved et stykke tid.

Med børn om bord

Børn mellem cirka to og tolv år er særligt modtagelige. Hos dem virker det samme som hos voksne — man skal bare tilbyde det aktivt, for et barn kigger af sig selv hellere på skærmen end på horisonten. En plads ved vinduet med udsyn, jævnlige ture ud i frisk luft, små portioner. Midler til børn findes; spørg lægen eller på apoteket, hvad der passer til alder og overfartens længde.

Ofte stillede spørgsmål